Vinterens oversvømmelse af biotopen.

Vinterens oversvømmelse af biotopen.

Den meget våde vinter fik vandstanden i åen til at stige voldsomt. Denne video er taget da vandet var på sit højeste, mere end en meter over normal vandstand. Folk langs åen er forberedt på dette tilbagevendende fænomen der ikke bliver oplevet som et problem. Engene langs åen, herunder også biotopen, henligger som "våde enge" altså jord der afvander åen når åen flommer. I vore dage er sådanne biotoper næsten forsvundet grundet landbrugets intensive drift, herunder dræning af engjord langs vandløb. Netop grundet denne noget tvivlsomme måde at tænke at landbrug, skæres der hvert år tænder i landbokredse når oversvømmelserne skyller hen over agerjord - men agerjorden burde aldrig have været der til at begynde med. Istedet agiteres der for at den rette løsning er opgravning af åerne og udretning af vandløbene. Større vandgennemføring større afvanding er tanken. Bæredygtigt landbrug og den forhenværende fødevareminister Eva Kjær Hansen skrev sammen den seneste landbrugsreform og sikrede herved at de danske vandløbs fremtid ser dyster ud. De skader på den lokale fauna og flora en opgravning af en å vil have er uoverskuelige, alt liv i vandløbet vil blive nulstillet. Samtidig ville en sådan opgravning blot føre endnu mere vand til de områder der ligger langs udmundinger af vandløb - den øgede vandmængde skal jo havne et sted. 

Ormehold

Dyrehold - en ormegård.

Ormegården

Lindorme, Midgaardsorme,- ja ormen var allerede kendt som et kraftfuldt og magisk dyr helt tilbage i vikingetiden. Beslægtet med dragen i datidens mytologi, indtog den en helt central rolle i hedningernes (eller asatroende) verdensopfattelse.

Når man så drister sig til at google “ormen” på nutidens internet, bliver man overrasket over hvor få centimeter spalteplads ormen får. Involdesorm og børneorm har folk jo nok en vis interesse i men den orm denne lille skrivelse skal handle om, nemlig regnormen, bader sig bestemt ikke i  blitzlys.

Hvordan kan det nu mon være at den hin så centrale orm, med ét er degraderet til sekundastof på støvede sites lavet af nørdede zoologer? I alle tilfælde er den interessant i fald man, som jeg, er ivrig medefisker - en ormegård sikrer en rigelig og konstant forsyning af orm, også om vinteren når frosten er gået i jorden. Fisketuren er reddet...

Ormegården opbygning.

Ormegården er meget let at anlægge - en plastbeholder som for eksempel en balje - fyldes skiftevis med lag af visne blade og jord. Det er vigtigt at bladene er visne og ikke friske, da forrådnelsesprocessen afgiver så meget varme at ormene risikerer at dø. Samtidig er det tilrådeligt at anvende blade fra frugttræer, da de omsættes hurtigere end andet løv.

Baljen placeres absolut frostfrit - gerne i garagen eller lign. ormene tåler ikke frost når de ikke kan søge dybere ned i gangene. Ormegården bør holdes fugtig men ikke våd - det er vigtigt at lave afvandingshuller i bunden hvis den står udenfor så ormene ikke drukner og er den alligevel blevet overvandet kan man med fordel stikke en håndfuld tomme køkkenrullerør ned i kulen for at skabe øget afdampning.

Så er der blot tilbage at tilsætte sine orm - der er 2 måder at klare den på; den besværlige og den lette. Den første handler naturligvis om spaden - finder man et sted med mange orm kan man naturligvis hurtigt grave en mængde orm, men det er slidsom og krævende for ryggen. Den lette måde er at lyse ormene på græsplænen om natten... Der kommer ormene nemlig op til jordoverfladen for at parre sig, særligt på lune våde aftener er der gang i amorinerne og der kan ligge op til 200 orm per kvadratmeter. Forestiller man sig at det så blot drejer sig om at samle dem op i lommelygtens skær, bliver man klogere... Ormene ligger med haleenden nede i hullet og kan på et splitsekund trække sig tilbage i gangen hvis den skræmmes - og den gør den meget meget nemt... Man kan med fordel anvende en lommelygte med lidt flade batterier så lyset ikke er for skarpt. Samtidig må man tillære sig at gå med meget forsigtige skridt og tilegne sig den rette teknik når man "snupper den" følgende video viser hvordan man lettest griber den - det er afgørende at gribe den i hovedenden, da den ellers 99 ud 100 gange smutter i fingrene. Kvaliteten er lidt dårlig qua nattemørket...

lysning af orm om natten.

På denne måde indsamler man let hundredevis af orm på en enkelt nat.

Løbende skal ormegården tilføres næring i form af blade fra frugttræer. Man kan også kompostere vegetabilsk køkkenaffald i ormekulen men endelig ikke animalsk. Samtidig skal man passe på fugtigheden.

Aktiviteten er morsom for børn, dels foregår det om natten i lommelygtens skær, dels er det både sjovt og krævende at lære den rette ormelysningsteknik, dels er det de færreste der reelt ved at orm ligger på plænen om natten og at de kan være så hurtige som de er.



Aktiviteter i biotopen

 Aktiviteter i biotopen.

 Den nemme løsning med rist.

 Bålaktiviteter.



 Ild og bål har altid haft en dragende effekt på mennesker, både unge og gamle. Helt tilbage til menneskets tidligste historie, var bålet samlingssted og midtpunktet for både tryghed og føde; her var lys og sikkerhed fra vilde dyr og mad - tilberedt på 'en af mange forskellige måder. Billedet ovenfor viser et simpelt bålfad der har den fordel at flammerne er fjernet fra jorden, hvilket særligt har sin fordel i tørre områder. Om man så vælger at tilberede sin mad på spid, viklet i blade (eller sølvpapir) og lagt på gløderne eller måske nedgravet i en grube og langtidsstegt er op til den enkelte.
Bålaktiviteten er en glimrende pædagogisk proces, hvor man kan arbejde med indtil flere ting. Selve tændingen kan naturligvis foregå med lighter og spritbriketter, men ønsker man yderligere udfordringer kan friktionstænding (med træ og fyrsvamp) eller ildstål forsøges. Sidstnævnte er som udgangspunkt den letteste løsning af få succes med. I mangel af ildstål og tørt ved, kan man eksperimentere med forstørrelsesglas eller  måske et brilleglas.


Bålet kan naturligvis bruges til andet end madlavning - med inspiration fra for eksempel Lone Schmidts bog "Bålbrændt ler - pottemageri efter indiansk inspiration" kan man kaste sig ud i små brændte vaser, figurer eller lerkugler. Det kræver en noget grundigere forberedelse af bålet for at opnå de varmegrader der kræves for at brænde ler, Bl.a skal det brændende bål beklædes udvendig med en isolerende kappe af sten/jord. Resultaterne kan dog være overraskende gode.

Hulebyggeri.

Et gammelt halvdødt piletræ er her ved at blive omdannet til en hule. At bygge huler og konstruere stiller krav til barnets fantasi og kunnen - alt fra granrafter stillet op ad et træ til deciderede hytter i træerne er mulige...

Materialerne der reelt behøves er en lommefuld søm, noget reb eller snor samt hvad man kan finde i skuret og naturen.

Der er nok at blive enig om hvis man er flere om at bygge hulen - alt lige fra placering til konstruktion er en proces, hvor man skal blive enige og gå på kompromis i gruppen. Børnene har i byggeriet et fælles tredje, et forpligtende fællesskab, hvor ansvarsområder skal fordeles og opgaver løses sammen... Nogle er måske særligt gode til at binde knuder og kan vise de andre hvordan man gør. Teamwork er med andre ord stimulerende for barnets evne til opøve praktiske og sociale kompetencer.