søndag den 24. april 2016

Aktiviteter i biotopen


 Aktiviteter i biotopen.



 Den nemme løsning med rist.

 Bålaktiviteter.


 Ild og bål har altid haft en dragende effekt på mennesker, både unge og gamle. Helt tilbage til menneskets tidligste historie, var bålet samlingssted og midtpunktet for både tryghed og føde; her var lys og sikkerhed fra vilde dyr og mad - tilberedt på 'en af mange forskellige måder. Billedet ovenfor viser et simpelt bålfad der har den fordel at flammerne er fjernet fra jorden, hvilket særligt har sin fordel i tørre områder. Om man så vælger at tilberede sin mad på spid, viklet i blade (eller sølvpapir) og lagt på gløderne eller måske nedgravet i en grube og langtidsstegt er op til den enkelte.
Bålaktiviteten er en glimrende pædagogisk proces, hvor man kan arbejde med indtil flere ting. Selve tændingen kan naturligvis foregå med lighter og spritbriketter, men ønsker man yderligere udfordringer kan friktionstænding (med træ og fyrsvamp) eller ildstål forsøges. Sidstnævnte er som udgangspunkt den letteste løsning af få succes med. I mangel af ildstål og tørt ved, kan man eksperimentere med forstørrelsesglas eller  måske et brilleglas.


Bålet kan naturligvis bruges til andet end madlavning - med inspiration fra for eksempel Lone Schmidts bog "Bålbrændt ler - pottemageri efter indiansk inspiration" kan man kaste sig ud i små brændte vaser, figurer eller lerkugler. Det kræver en noget grundigere forberedelse af bålet for at opnå de varmegrader der kræves for at brænde ler, Bl.a skal det brændende bål beklædes udvendig med en isolerende kappe af sten/jord. Resultaterne kan dog være overraskende gode.





Hulebyggeri.
Et gammelt halvdødt piletræ er her ved at blive omdannet til en hule. At bygge huler og konstruere stiller krav til barnets fantasi og kunnen - alt fra granrafter stillet op ad et træ til deciderede hytter i træerne er mulige...
Materialerne der reelt behøves er en lommefuld søm, noget reb eller snor samt hvad man kan finde i skuret og naturen.
Der er nok at blive enig om hvis man er flere om at bygge hulen - alt lige fra placering til konstruktion er en proces, hvor man skal blive enige og gå på kompromis i gruppen. Børnene har i byggeriet et fælles tredje, et forpligtende fællesskab, hvor ansvarsområder skal fordeles og opgaver løses sammen... Nogle er måske særligt gode til at binde knuder og kan vise de andre hvordan man gør. Teamwork er med andre ord stimulerende for barnets evne til opøve praktiske og sociale kompetencer.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar